Careers

 

Dansktalende Marketing Freelancer – Google Ads & Tekstforfatning

Erichsen Consulting søger en dygtig, ihærdig og pålidelig freelancer, som er vild med digital markedsføring, har erfaring inden for oprettelse og vedligeholdelse af Google Ads-kampagner samt skarp til at skrive sælgende tekster på dansk og engelsk.

Vi har internationale kunder, hvoraf størstedelen har skandinaviske kunder. Derfor søger vi en loyal samarbejdspartner, vi kan opbygge en god, langvarig relation med, der taler dansk og engelsk (gerne flere sprog) med en stærk baggrund inden for Google Ads, tekstforfatning og også gerne andre digitale marketingfærdigheder.

Kvalifikationer:

  • Høj kompetence i dansk og engelsk (både mundtligt og skriftligt)
  • Erfaring med Google Ads er afgørende
  • Stærke kommunikationsevner og god til at overholde deadlines
  • Fremragende organisatoriske færdigheder
  • Stor interesse inden for marketingverdenen og hvad der rør sig
  • Gå-på-mod, opsøgende ift. opgaver og nye idéer samt værdsætter feedback
  • Dynamisk, god at spare med og frisk på at afprøve nye metoder
  • Kendskab til Google Ads, GA4, GTM, Google Drive, Canva og Microsoft Office Suite
  • Erfaring og færdigheder inden for SEO, AI, grafisk arbejde er et plus
  • Andre sprogfærdigheder som spansk og fransk er en fordel.

Krav:

  • Skarp til at forstå og analysere data samt se forbedringsmuligheder
  • Kendskab til Google Analytics og Google Tag Manager
  • Dygtig til at skrive kreative marketingtekster tilpasset diverse virksomheders brands til forskellige formål, såsom hjemmesider, annoncer, blogs, nyhedsbreve, osv
  • Evne til at håndtere mange forskellige opgaver på én gang
  • God til at følge op på opgaver og rapportere løbende
  • Interesseret i et langvarigt samarbejde
  • Evne til at strukturere og planlægge tid med henblik på at at overholde deadlines
  • Selvstændig status (såsom autónomo i Spanien) er påkrævet
  • Bopæl i Spanien er foretrukket, for lejlighedsvise møder

Hvorfor vælge Erichsen Consulting

Arbejdet hos Erichsen Consulting giver dig mulighed for at få mange forskellige marketingopgaver for virksomheder i forskellige brancher, størrelser og markeder, som du kan fordybe dig i samt udvide din viden på området. Du vil modtage løbende feedback og sparring, og dine forslag og ideer vil blive værdsat. Vi vil være i ugentlig kontakt gennem email, WhatsApp og telefon, med en klar forståelse af dine andre forpligtelser.

Dine arbejdsopgaver vil variere meget, og du vil få spændende opgaver med mulighed for at prøve nye ting og være kreativ. Samarbejdet tager udgangspunkt i, at du allerede er registreret som selvstændig, arbejder hvorfra du ønsker, og har minimum 10 timer til rådighed om ugen. Der er total fleksibilitet, så længe de tildelte opgaver gennemføres inden for rimelig tid og med løbende kommunikation samt registrering af tidsforbrug. Der er mulighed for at få mere ansvar og flere udfordrende opgaver, så længe den høje kvalitet og standard vedligeholdes. Baseret på din interesse og færdigheder, vil der være mulighed for at vi kan vækste sammen.

Hvordan ansøger du:

Hvis dette passer lige på dig og du er vild med samarbejdsstrukturen samt idéen om at hjælpe en travl, hårdtarbejdende virksomhedsejer med at vækste sin internationale marketing- og managementforretning, bedes du indsende dit CV og ansøgning til info@erichsenconsulting.es.

Startdato: Så hurtigt som muligt.

Løn: Timebaseret løn ud fra erfaring og færdigheder.

Bemærk: Denne stilling er ikke en fuldtidsansættelse, men derimod beregnet til at være et langsigtet samarbejde mellem selvstændige, afhængigt af gensidig tilfredshed. Kun udvalgte kandidater vil blive kontaktet til interviews. Specificer gerne, hvor i verden du befinder dig, din reelle minimumspris på timebasis samt hvor mange timer, du forventer at have til rådighed på ugebasis.

Lær mere om Erichsen Consulting – Marketing & Management her:

Facebook

Instagram

LinkedIn

Website

Lad os starte en samtale